Knive

I 2003 blev der foretaget ændringer i den del af våbenloven, som omhandler knive:

På steder hvortil der er offentlig adgang er det forbudt at bære kniv med mindre det sker under udøvelse af bærerens erhverv eller fritidsinteresse. Undtaget herfra er foldeknive med en bladlængde på max. 7 cm som ikke kan fastlåses i udfoldet stand. Dette betyder at såfremt man normalt altid går med sin kniv på sig, skal man være sikker på ikke, af gammel vane går rundt med en ulovlig kniv. For de større knive , låseknive og multitænger betyder det at kniven kun kan medtages offentligt i forbindelse med udøvelsen af erhverv eller fritidsinteresse. Man kan altså eksempelvis transportere sin kniv hjemmefra og til lystfiskerpladsen, men hvis man på vej hjem får lyst til at fejre fangsten på en café, er det ikke tilladt at bære kniven der. Det er heller ikke tilladt at lade en sådan kniv ligge i bilen med mindre man kan godtgøre at den er en relevant del af ens arbejdsværktøj eller fritidsudrustning og er undervejs mellem hjemmet og destinationen hvor den lovligt kan anvendes. Desuden er sikkerheden i de fleste lufthavne skærpet meget igennem de seneste år, så selv den mindste kniv må ikke medbringes i kabinen men skal checkes ind med bagagen.

Ovenstående er i store træk de konsekvenser, som ændringerne i våbenloven har haft for brugere af knive. Våbenloven i sin fulde ordlyd kan findes på www.retsinfo.dk

Der er i 2012 ændret på håndhævelsen af loven. Det er nu ikke længer automatisk forbunder med fængsel hvis man stoppes med en kniv f.eks. i bilen. Reglerne om knivens anendelse og dimentioner er fortsat de samme som for loven af 2003.

2015 Specielt: Der er en meget stor usikkerhed med hensyn til foldeknive. Det ser ud til at politiet håndhæver reglen om at en kniv ikke må være enhåndsbetjent særdeles restriktivt. Der arbejdes på at få klare retningslinier, men indtil da forhandler vi ikke foldeknive.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere