Pro TubeFly System

Jeg har igennem mere end 20 år fisket med flue efter laks og havørred, og bundet fluer hertil med stor entusiasme.

I mit daglige arbejde som plast ingeniør har jeg igennem mange år haft en drøm om at konstruere det ”ultimative” system der ville tilfredsstille selv den mest krævende fluefisker som anvender rørfluer.
Et system hvor man ikke behøver at sammensætte forskellige dimensioner af rør, på diverse mere eller mindre fikse måder, men havde et sprøjtestøbt rør der var klar direkte fra posen. Discs og propeller som kan skiftes afhængigt af situationen ved fiskevandet, samt hvilke ”vibrationer”, man har lyst til at fluen skal sende.

I foråret 2008 blev firmaet ProSolution stiftet, nu skulle drømmen realiseres. Det første værktøj til det ”ultimative” rørflue rør blev fremstillet. Det gik dog hurtigt op for os hvorfor det aldrig var blevet lavet før. Det var mildt sagt meget svært at sprøjtestøbe! Efter nogle måneder med korrektioner og diverse test havde vi fundet en optimal løsning - ProTube Light så dagens lys. Det er siden blevet til en bred vifte af produkter, der alle er designet med det mål for øje, at udvikle det mest komplette og fleksible system til at binde og fiske med rørfluer på.

Tight lines
Morten Bundgaard

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere